hjertelig velkommen

Vi byder dig og din firbenede ven hjerteligt velkommen i ferieregionen Hohwachter Bucht/ Selenter See.

Hohwachter Bucht/ Selenter See byder både på officielle hundestrande samt skønne vandrestier. Alt sammen for at du og din hund skal føle jer rigtigt godt tilpas her hos os. Vandrestierne går forbi stråtækte huse, tykke egetræer, stengærder, rapsmarker, enge og søer. Vores landskab er rigt på vildt. Hold udkig efter traner, råvildt, vildgæs og havfugle. Måske får du sågar øje på en isfugl eller havørn.

På hundestrandene gælder følgende spilleregler:

Hunde skal føres i snor i skove, naturbeskyttede områder samt byområderne. Fra d. 1. oktober til april kan du gå tur med din hund på alle strandene. Vær venligst opmærksom på, at alle hunde skal være i snor. I mellemtiden beder vi dig om at holde øje med skiltene med påskriften "hundestrand". På de anviste hundestrande må din hund både bade og lege vildt sommeren igennem. Undlad at tage din hund med på de øvrige strandområder. Vi har tillid til din forståelse og accept af disse regler, og ønsker dig og din firbenede ven god fornøjelse - også med badesjov i østersøens bølger.

Hundestrande

Hohwacht:
ca. 100 m ovenfor parkeringspladsen Seestraße, strandindgang 1 og
ca. 150 m nedenfor stejlkysten, strandindgang 9

Hohenfelde:
2 anviste områder på stranden

Behrensdorf:
ca. 400 m til venstre for "den gule port" frem til fyrtårnet

Sehlendorf:

Også på hundestranden (mellem overgang D i klitterne ca. 200 m hundestrand frem til overgang E) står der strandkurve til udlejning. Der opkræves naturligvis ikke gebyr for hunde.

Selenter See:

anvist badeplads i Bellin

Vigtige adresser for hundeejere

Dyrelæger
  • Blekendorf: Wroblewski, Praxis Kaköhl, Moorbrook 2, Tel. +49 43 82/92 01 70

  • Lütjenburg: Jörg Korte, Königsbergerstr. 4a, Tel. +49 43 81/49 39 eller Mobil +49 1 71/701 96 91
    Dr. Hermann Jessen, Pankerstr. 19, Tel. +49 43 81/94 59