Historiske strejftog

For indbyggerne i Hohwachter Bucht spiller kulturen en meget vigtig rolle i snart sagt alle af livets områder. Hvad skulle forklaringen på deres rolige og afslappede livsstil ellers være? Den er og bliver et typisk udtryk for vores kultur.

Har vi vækket din nysgerrighed? Så læs roligt videre - der er meget mere at fortælle. God fornøjelse med det historiske og kulturelle strejftog...

Sørøvere

Ikke kun købmænd og fiskere forstod at udnytte og værdsætte mulighederne i Hohwachter Bucht. I følge legenden bevægede både sørøverne og forbrydere sig også omkring på disse kanter.

Det siges, at Margrethe af Danmark under navnet "Sorte Grethe" hensatte både købmænd i Nord- og Østersøen i angst og bæven. Hun lagde efter sigende ofte til og gik i land her ved Hohwacht, og havde ved de lejligheder altid sin hest med sig.  Den pæl, som "Sorte Grethe" tøjrede sin hest til, blev først brugt til at fyre op med efter krigen og som allersidste udvej.

Selv den vel mest berømte pirat på Østersøen, Klaus Störtebeker, skal i den forbindelse have sørget for at komme godt af vejen. Große Binnensee var her det perfekte skjulested. Når man kigger ud over vandet, kan man levende forestille sig, hvordan Störtebeker har siddet midt mellem piraterkumpanerne og skrålet, drukket og fejret løs, mens han hele tiden holdt udkig efter skibe tilhørende rige købmænd, som kunne være værd at kapre.

Störtebeker-legenden

Kort Binnensee

Søen ”Große Binnensee” mellem Behrensdorf og Hohwacht, var indtil for 130 år siden en åben lagune ud til Østersøen. Mellem Stöfs og Lütjenburg befinder sig en randmoræne fra sidste istid, og ovenpå den vokser der i dag en skov, den såkaldte "Alte Burg". I lavningen mellem byen Lütjenburg og skoven "Alte Burg" flyder floden Kossau. Lütjenburg havde sågar tidligere en egen havn. I det 14. århundrede groede dalen til, og Lütjenburg opgav havnen.  I lang tid lå skoven "Alte Burg" som en halvø mellem to tange. 

En mundtlig overlevering hævder, at skoven "Alte Burg" ofte blev brugt som tilholdssted af den berømte sørøver Klaus Störtebeker (undertiden også Klaas Störtebeker). Han siges at have gemt sig her med sine skibe, når hansestædernes flåde var på jagt efter ham i denne del af Østersøen.

Störtebeker stammede formentlig fra en lille borg i Emsland, og sluttede sig til piratbanden ”Vitalienbrüder“, som udmærkede sig ved at fordele deres bytte ligeligt mellem alle medlemmerne.  Störtebeker blev snart anfører sammen med Gödeke Michels, og udviklede sig til en sand skræk for hansestædernes købmandsfolk.

 




Störtebecker tilholdssted

Großer Binnensee havde ved Störtebekers tid en direkte gennemgang til Østersøen, nemlig "strømmen". Denne smutvej groede efterhånden så småt til og blev glemt af købmændene, men ikke af sørøverne. Deres tilholdssted lå på den nordlige side af "Alte Burg". Fra anløbsstedet blev der gravet en svagt skrånende slugt ind i skrænten, og her blev skibene trukket ind ved hjælp af en sliske af træ, når der var behov for det. Takket være buske og træer, kunne 4-6 skibe fint gemmes her, så de ikke kunne ses fra søsiden. På den måde kunne Störtebeker og hans pirater forsvinde sporløst. Klaus Störtebeker blev taget til fange og henrettet i 1402.

Gilde

I Slesvig-Holsten opretholdes mange gamle traditioner med stor iver. De varierer fra region til region. En af de ældste og vigtigste er gilderne.

De opstod oprindeligt som sikring mod snart sagt enhver tænkelig ulykke, livet kunne tænkes at opbyde. Derfra stammer navne som ko- eller svinegilde. Mest kendte er dog dødsgilderne. Her er dog ikke tale om afholdelse af en eller anden hedensk offerskik.

Dødsgilder tilsluttede man sig derimod for at sikre, at man ved sin bortgang kunne se frem til at få en standsmæssig begravelse. På det tidspunkt hvor gilderne opstod, var dette nemlig noget de færreste havde råd til. Denne sikring kostede et gebyr ved indmeldelse, og herudover skulle et fastsat bidrag skæppes til gildekassen hvert år herefter.